2M vækster markant og udvider med egen produktion

2M vækster markant og udvider med egen produktion

26.11.19

På blot to år har 2M Ståldesign mere end fordoblet omsætningen, og i jagten på yderligere vækst har vi længe haft ambitioner om også at kunne tilbyde produktion af stål- og metalemner. Den ambition bliver med oprettelsen af søstervirksomheden 2M Production nu til virkelighed.

Som nordjysk stålvirksomhed har vi siden 2008 beskæftiget os med tegnearbejde inden for konstruktioner i stål, aluminium og plast. Og gennem de seneste år er der for alvor kommet godt gang i hjulene hos 2M.

Kigger vi alene på de sidste to år, har vi formået at løfte omsætningen med imponerende 109 procent, og den positive udvikling betyder, at vi nu satser på en større del af værdikæden i forbindelse med stålarbejde. Fremover vil vi i kraft af vores nyoprettede søstervirksomhed 2M Production nu også kunne producere stål- og metalemner på egen fabrik, og det har stor betydning for 2M som samarbejdspartner, fortæller Michael Feifer Møller, direktør i 2M Ståldesign og 2M Production:

- Stiftelsen af 2M Production er et længe ventet skridt på vejen, som gør det muligt for os at tilbyde samlede løsninger til vores kunder, hvor vi både kan tegne konstruktioner og producere dem i test-regi. Udvidelsen betyder simpelthen, at vi nu er vi stand til at være totalleverandører på alt lige fra enkelte løsninger til komplekse konstruktioner, fortæller, Michael Feifer Møller, og fortsætter:

- Med vores nye produktionsafdeling kan vi fremstille prototyper for at teste et nyudviklet design med henblik på at finde ud af, om det reelt kan anvendes til det ønskede formål. Når man skal have produceret et stålemne, er udarbejdelsen af en prototype derfor en særdeles værdifuld investering, som sikrer optimering af design og reduktion af omkostninger, når produktet skal produceres.

I dag har vi ansat tre nye medarbejdere til 2M Production, og forventningen er, at det antal vil stige i løbet af det kommende år. Vores medarbejderantal ved 2M Ståldesign er desuden steget markant de seneste år. Siden 2017 er der kommet yderligere 10 nye medarbejdere til vores virksomhed, som nu sammenlagt består af 17 ansatte.

Nye lokaler med plads til vækst

I forbindelse med stiftelsen af 2M Production har vi etableret os i nye og større lokaler på Industrivej i Aabybro, der rummer hele 430 kvadratmeter med masser af plads til både tegnearbejde og produktion.

- Vores ambition om at tilbyde samlede løsninger på tværs af design og produktion kræver, at vores aktiviteter er samlede på samme matrikel. På Industrivej har vi fået nogle rigtig fine lokaler, der også rummer plads til yderligere vækst, hvilket er afgørende med tanke på vores ambitioner, lyder det fra Michael Feifer Møller.

Professionel tegnestue

2M Ståldesign beskæftiger sig med alt tegnearbejde inden for konstruktioner i stål, aluminium og plast – både til fremstilling af prototyper og til industriel produktion.
  • Levering til tiden
  • Totalleverandør
  • Erfarne medarbejdere
  • Stort kendskab til metalindustrien
  • Industrivej 21
  • DK-9440 Aabybro
  • +45 96 96 18 18
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
© 2019 2M Ståldesign ApS. All Rights Reserved
Webbureau ITTP